Det er stærke følelser som sorg, vrede og afmagt, der løber gennem digtene og binder dem sammen, og det er dem, der i kombination med rimenes rytme driver værket fremad. Hvis det kan ses som en kunstnerisk bearbejdning af sorg, er det i lige så høj grad en hyldest til det danske sprog og dets muligheder. Ikke som det er skrevet, men som det er talt og er blevet transformeret.

Der er skåret helt ind til benet. Ordene flyder råt for usødet, og det kan næsten ikke være anderledes, end som det står – eller kan det? Læs Ka du ha det a helvedes til og find selv ud (af det).