Lukas Albrechtsens digte bevæger sig i det mørkeland, hvor grænserne mellem hvem man er, og hvem man gerne vil være, konstant forskydes

Digtene i Pensler3 er et ekko af de mange versioner af sig selv, Lukas Albrechtsen prøver af i løbet af ungdommens flygtige nætter. Han skriver om at eksperimentere med både det ydre og indre, med alt fra udseende, seksualitet og kønsudtryk til tro og tvivl. Han skriver om at være ædt op af kærestesorger og om at (gen)opfinde sig selv.

I en tid, hvor alt synes muligt, men intet er fast, finder han inspiration i de udefinerbare, midlertidige versioner af sin identitet. Hans poesi og fotokunst indrammer følelsen af en ungdom i evig bevægelse – den rastløse søgen efter noget, man ikke altid kan sætte ord på.

Der er hverken løsninger eller klare konklusioner at hente i Lukas Albrechtsens digte. I stedet forankrer de sig i det ukomfortable, det tvivlende og det smukke ved at være på en rejse, hvor det føles som om, festen aldrig stopper, og hvor man aldrig ved, hvem man vågner op som næste dag.

Det er i denne uforudsigelighed og gentagne rytme, at følelser forandrer sig, og samtidig fastholdes udtryk og ord i stram form. De skarpe kontraster gør digtene levende og vibrerende som tidløse åbne sår, der aldrig lukkes.

BIO

Country

Denmark

What he does

Writing / Poetry / Fine-Art Photography / Soundscapes

Works in Process

Pensler3 – digte

Lukas Albrechtsen‘s poems move through that shadowland where the boundaries between who you are and who you want to be are constantly shifting

The poems in Penslertre echo the many versions of himself that Lukas Albrechtsen tries on during the fleeting nights of youth. He writes about experimenting with both the external and internal, from appearance, sexuality, and gender expression to faith and doubt. He writes about being consumed by heartbreak and the (re)invention of oneself.

In a time when everything seems possible but nothing is certain, he finds inspiration in the undefinable, temporary versions of his identity. His poetry and photo art frame the feeling of youth in constant motion — the restless search for something you can’t always put into words.

There are no solutions or clear conclusions to be found in Lukas Albrechtsen’s poems. Instead, they are anchored in the uncomfortable, the uncertain, and the beauty of being on a journey where it feels like the party never ends, and you never know who you’ll wake up as the next day.

It is in this unpredictability and repeated rhythm that emotions change, while expression and words are captured in tight form. The sharp contrasts make the poems vivid and vibrant, like timeless open wounds that never close.