- All
- hide
Sofie Wild tager os med ind i dagbogens intime sfære og gør hverdagens små øjeblikke til store rum
Der er en uddøende race af mennesker, der vitterligt har en fest, og en gang i mellem åbner de op og inviterer os andre ind. Her skal man forstå, at det handler om at føle en vis taknemmelighed, når og hvis det sker. Sofie Wild er præcis fra den brogede flok.
Hvis man kan inddele mennesker i typer, er Sofie den art, der går fra sin pung i kantinen, fordi hun er i gang med noget, der er vigtigere end at huske at tage den med. Hun slår ud med armene i luften, når hun lytter musik i sine høretelefoner, fordi det er underordnet, hvem der kigger. I sine pauser på uni knalder hun gerne en bordtennisblod 73 gange ind i væggen – bare fordi hun kan. Og fordi hun bedst kan lide at fordybe sig; i samtaler, mennesker, detaljer, den næste tanke, en ny ide.
Sofie Wilds noter, tanker og tegninger, der indtil videre strækker sig over seks-syv notesbøger er lige så meget et indblik, som det er en udvikling. Som Joan Didion skriver om, hvorfor hun fører notesbøger:
“Remember what it was to be me: that is always the point. It is a difficult point to admit. We are brought up in the ethic that others, any others, all others, are by definition more interesting than ourselves.”
For Joan Didion er notesbøger en frydefuld måde at dyrke det forbudte; nemlig hende selv, men for Sofie er det slet ikke en mulighed at lade være. Hun føler absolut ingen skam ved at dyrke sig selv, og når man dykker ned i hendes streger, forstår man hvorfor.
Country
Denmark
Art forms
Writing / Painting
Works in Process
Dagbogen
Education
Currently studying a BA in Literature at