DA

Hvad er det, vi har fokus på, og hvad er det, vi glemmer at give næring? Anna Kiholms kunst er en hyldest til det feminine 

I en lejlighed med lærreder, der hober sig op i hjørnet, med tags på væggene, og hvor der knap er plads til at sætte en øl fra sig på bordet, fordi det er fyldt med maling, møder jeg kunstner Anna Kiholm.

Jeg får lov til at kigge i hendes notesbog, og det står hurtigt klart, at hvert billede gemmer på en historie, som hun folder ud, da jeg spørger ind. Anna er ikke kun kunster, hun er historiefortæller eller dokumentarist. Hendes billeder er et forsøg på at gemme specielle øjeblikke og forestillinger på ét papir, på ét lærred, i én stemning, i én samlet helhed. Kogt ned, mættet og alligevel flygtigt. 

Som regel arbejder hun med akvarel, men bruger også tusch og blyant for at skabe sine feminine og drømmeagtige værker. “The wolf you feed, is the wolf that grows”, som et hypet indianer-ordsprog lyder, og i tilfældet med Anna, minder det mig om at have fokus på det smukke, det værdifulde, det skønne og det behagelige. 

Livet og kunsten behøver ikke altid at handle om alt det grumme, og kvinder skal ikke altid være ofre for alt muligt. I Anna Kiholms kunst er kvinderne stærke, netop fordi de er skrøbelige. Det ene eksisterer kun i kraft af det andet – eller den anden.